
Fernisering hos Roskilde Kommunes Kunstforening
Invitation til fernisering i Roskilde. Roskilde Kommunes Kunstforening inviterer til en inspirerende fernisering den 22. april, hvor jeg præsenterer et udvalg af mine malerier. Kom og oplev kunstværker, der spænder fra majestætiske vikingeskibe og fortællinger fra nordisk mytologi til fortolkninger af H.C. Andersens eventyr samt stemningsfulde stilleben af gamle bøger. Som en særlig overraskelse har alle deltagere mulighed for at deltage i en lodtrækning om ét af mine værker. Ferniseringen finder sted på Rådhusbuen 1, tirsdag d. 22. april kl. 15.00 og jeg ser frem til at dele de historier og tanker, der ligger bag værkerne, med jer. Alle er velkomne til at være med til at gøre denne dag til noget helt særligt.
9. april 2025

Forårsfornemmelser
Nu titter foråret for alvor frem :) Jeg arbejder i mit atelier på spændende nye malerier. Dette maleri blev færdigt i midten af marts: Titel: Lad kanonerne ruste Str.: 70x50 Maleriet er blevet til på baggrund af den kaotiske verden vi befinder os i lige nu, og er et ønske om nedrustning og fred.
31. marts 2025
Tak for opmærksomheden
Jeg vil benytte mit første blogindlæg, til at sige tusind tak til alle jer, der tog et kig indenfor i min stand på BoligMadDesign-messen i Bella centret. Det var overvældendeså mange positive tilbagemeldinger jeg modtog og jeg håber at se jer igen i mit atelier eller på mine næste udstillinger :)
28. marts 2025